
Demokrati og borgerdeltagelse er hovedtema, når Guldborgsund Bibliotekerne inviterer til vælgermøde i Nørre Alslev.
Vi bryster os af vores gode, velfungerende demokrati, men fungerer det i virkeligheden som vi ønsker? Samtidig med at færre vælgere søger til stemmeboksen og giver udtryk for politikerlede, oplever vi flere partihoppere og nye partier opstår. Er det et problem eller måske snarere et sundhedstegn når kendte rammer udfordres og brydes?
I debatten vil vi gerne undersøge kandidaternes syn på hvad demokratiet er og kan. Politikere taler meget om borgerinddragelse, men eksisterer inddragelsen i praksis, og er der egentlig forskel på borgerinddragelse og borgerdeltagelse?
Der vil også blive lejlighed til at høre kandidaternes bud på fremtidens Lolland-Falster og den grønne omstilling. Og man kan stille spørgsmål til kandidaterne. Louise Lindhagen fører os godt igennem denne lidt anderledes valgdebat.
Vælgermødet afholdes i Salen på biblioteket i Nørre Alslev.
Billetter
Arrangementet er gratis. Der er 80 billetter til vælgermødet. Vil man være sikker på at få en siddeplads, bør man bestille en gratis billet.
Arrangementet er gratis. Der er 80 billetter til vælgermødet. Vil man være sikker på at få en siddeplads, bør man bestille en gratis billet.